Forside arrow Læseproblemer
 
 
 
Læseproblemer

Flere af mine klienter er blevet erklæret langsomme læsere, ordblinde (dysleksi), eller har andre diagnoser. Mange har stavebesvær
Der er tre former inden for diagnosen dysleksi: Den visuelle-, den fonologisk/auditive- og blandet dysleksi. For at få dysleksidiagnosen skal klienten have normal intelligens og have læse-skrive-besvær.

Den visuelle dyslektiker har svært ved ordbilledlæsning, det at se og genkende de mest benyttede ord, og har svært ved at se om bogstaverne vender rigtigt, og om der mangler bogstaver i det ord, der skrives (dette kræver, at man kan tænke i billeder/visualisere og have hukommelse via synet/visuel hukommelse. Dette kan optrænes i mit program).

En fonetisk/auditiv dyslektiker har besvær med at høre forskel på f.eks k-g, b-p, og d-t og svært ved at høre endelserne, derfor har de læse- og skrivebesvær.

(Dette kræver, at der kan høres tydeligt, og at bogstavernes lyde kan huskes, samt at man kan tale tydeligt og klart/artikulere. Det kan også optrænes i mit program).

Blandingsdysleksi er i ordets betydning en blanding af begge former for dysleksi. Er diagnosen stillet, har personen ret til hjælp.



Som sagt kan der gøres noget ved alle tre former for dysleksi,  jeg vil nu gennemgå nærmere hvordan. Som det vil fremgå optrænes meget ved de samme øvelser. Dette bevirker, at de fleste klienter kommer igennem på ca. 18 lektioner. Du kan slå dine eller dit barns symptomer op og se, hvad der trænes for at få årsagen væk.

Hjerne motorik 



Hvad trænes ved disse symptomer:

SYNSBESVÆR:

 

  • Langsom læsning: Her optrænes først de vandrette øjenbevægelser og de skrå øjenbevægelser til linieskift samt de neurologiske forbindelser til labyrintsansen og nakkemuskulaturen. Derudover trænes det at kunne genkende ord hurtigt/visuel hukommelse.
  • Kan ikke lide at læse højt: Også her optrænes synet og de neurologiske forbindelser samt hukommelsen af ord. På samme tid trænes samhørelsen og evnen til at tale, mens øjnene bevæger sig. Sidst optrænes det at kunne tale tydeligt og klart (artikulere) og huske reglerne for hvad og hvordan, ord skal udtales.
  • Små ord hoppes over ved læsning: Her opøves øjnenes evne til at hoppe fra ord til ord eller bogstav til bogstav uden overspring. Det er vigtigt, at de to øjnes synsfelter ligger oven på hinanden og ikke forstyrrer hinanden. Hvis der ses dobbelt, skal hjernen bruge unødig energi til at undertrykke skyggebilledet.
  • Ord læses bagfra  (f.eks. ’ud’ bliver til ’du’): Her opøves retningsbevidsthed. De fleste, der læser ord bagfra har svært ved at kende forskel på højre- og venstre hånd. Derudover er det vigtigt at opøve evnen til bevidst at kunne dreje øjnene fra venstre mod højre.
  • Svært ved linieskift (så finger eller papir må hjælpe): Her optrænes de skrå linieskift - øjenbevægelser samt de neurologiske forbindelser, der er til de ydre øjenmusklers præcision, så skiftet fungerer optimal og hurtigt. 
  • Har nemmere ved at læse større skrifttyper og større mellemrum mellem ordene: Her optrænesr fokuseringsmusklerne, der er placeret i det indre øje samt de ydre øjenmusklers evne til at bevæge sig i læserelaterede bevægelser, så små ord kan læses og så mellemrum kan klares.
  • Sløret syn ved længere tids læsning: Her optrænes udholdenhed i fokuseringsmusklerne i det indre øje og udholdenhed i de ydre øjenmuskler.
  • Kløe, svie i øjnene ved læsning eller øjne, der løber i vand ved læsning: Typisk øjenstress-symptom hvis man ikke har allergi eller betændelsestilstande i øjnene. Har klienten disse symptomer, optrænes det ved at skabe overskud i synssystemet, dvs de ydre og indre øjenmuskler samt de neurologiske forbindelser.
  • Hovedpine i pande eller tinding ved læsning: Langt de fleste af klienterne har disse spændingshovedpiner pga spændinger i øjenmuskulaturen, når de kommer; når alle muskler strækkes og løsnes, er der sjældent hovedpine mere (Se de mange eksempler på træningen på min hjemmeside).
  • Manglende udholdenhed ved læsning (tæller siderne der skal læses og håber på mange billeder): Her optrænes udholdenhed i de ydre og indre øjenmuskler samt de neurologiske forbindelser. Klienterne får derefter ofte ros over, at de klarer flere lektier i skolen og læser frivilligt.
  • Kan ikke huske bogstaverne (som q , x, z, æ, ø og å): Her optrænes hjernens synshukommelse i den detaljeorienterede hjernehalvdel, så alle tal og bogstaver kan huskes.
  • Bytter om på ”b” og ”d” eller ”6” og ”9”: Her optrænes også højre -venstre-kendskab samt rum- og retningssans (lateralitet) dels via kroppen og i det grafiske tegn samt synshukommelsen i hjernens detaljeorienterede halvdel.
  • Kan ikke huske de 120 mest benyttede ord eller ikke huske det læste: Her optræner jeg også de ydre og indre øjenmuskler samt de neurologiske forbindelser samt synshukommelsen. Først optrænes at de 120 ord mest benyttede ord i dansk først kan ses og huskes et af gangen ved et hurtigt glimt på 1/10 sek. Derefter på 2/100 sek. Derefter med flere ord af gangen og således også på engelsk.
  • Stavebesvær, hvor ordbilleder skal huskes som ved stumme bogstaver, vokalforvekslinger og ved dobbeltkonsonanter, disse kan ikke høres, men skal huskes via synet: Her optræner jeg de ydre og indre øjenmuskler samt de neurologiske forbindelser samt synshukommelsen. Derefter trænes de ord, der har stumme bogstaver som ’v’ i ’sølv’ eller ’tolv’, eller ’g’ i ’kugle’ eller ’fugl’, eller stumt ’h’ og ’d’ i mange ord. Eller vokalforbytninger som ’hende’, der lyder som ’hinne’ eller ’nemt’, der lyder som ’næmt’ via følesansen men så klienten danner billeder i hdernens center for ordbillede.

 

Billede02.jpg




  • Nedsat koncentration når der er bevægelser i rummet (hvis læreren går rundt, eller et andet barn går forbi): Synsfeltet er opdelt i to forskellige områder: Det centrale syn og det perifere synsfelt. Jeg opøver det perifere synsfelt så det bevidst kan undertrykkes, når det centrale syn læser eller laver opgaver. Derved vil man ikke længere lade sig forstyrre af bevægelser i rummet.
  • Svært ved at læse fremmedsprog, adoptivbarn eller 2-sproget: Neurologisk forskning resultater har vist mig, at sprog nr to sidder i den modsatte hjernehalvdel af modersmålet. Dvs hvis modersmålet er dansk, er det helhedshjernehalvdelen, der skal klare engelsk og tysk m.m. Dette kræver ekstra indsats, der kan optrænes. Ved adopterede eller tosprogede børn lagres deres modersmål i detaljecentret i hjernen og det danske sprog i helhedshjernehalvdelen i den anden halvdel af hjernen, og dermed kan det være svært at få detaljerne med i det danske sprog. Dette kræver ekstra indsats, der kan optrænes.
  • Svært ved af genkende tal som 60, 70, 80 eller 90  fra hinanden og svært ved at lære klokken: Her optræner jeg også de ydre og indre øjenmuskler samt de neurologiske forbindelser og hjernens evne til at behandle lyde/lydperceptionen. Derefter skal hjernens synshukommelse og lydhukommelse øves til at arbejde sammen, så vi derved får aktiveret langtidshukommelsen med klokke- eller talbilledet og udtalen.
  • Matematikbesvær: Efter grundtræningen af synet og de neurologiske forbindelser samt lydperception optrænes hjernens synshukommelses og lydhukommelsescenters evne til at arbejde sammen. Derved får vi langtidshukommelsen aktiveret med logisk-matematiske spil i alle læringsstilene, så matematik bliver forståeligt på bedste måde.
  • Kan ikke læse på bagsædet af en bil eller general sø/køre syge: Her optræner jeg de ydre og indre øjenmuskler samt de neurologiske forbindelser til hjernens balancecenter i det indre øre (labyrintsansen), så disse symptomer undgås.
  • Dobbeltsyn: Her optræner jeg også øjenmusklernes grundtræning samt de neurologiske forbindelser til hjernens. Derefter optrænes øjnenes synsfelter til at ramme samme sted, så dobbeltsynet ikke opstår.
  • Gøre- , føle- eller høre- barn: Lærer du eller dit barn via gøre- føle- eller høresansen, er det vigtigt at få optrænet de ydre og indre øjenmuskler samt de neurologiske forbindelser og hjernens balancecenter i det indre øre, da det kan være årsagen til, at det kan være svært at indlære via synet. Da den er menneskets mest dominerende læringssans, er det dejligt, at det kan optrænes.
  • Brille, skelen eller dovent øje: Her optræner jeg de grundmotoriske dele af øjnenes muskler samt de neurologiske forbindelser til hjernens balancecenter i det indre øre (labyrintsansen). Derefter optrænes øjnenes synsfelter til at ramme samme sted, så der ikke opstår dobbeltsyn. Sidst optrænes klartsynet både på lang afstand til tv, tavle eller bilkørsel og i læse - tegneafstanden. (Dog kan aldersbetinget langsynethed, nethindeløsning el. lign. ikke optrænes).
  • Svimmelhed: Her optræner jeg de ydre og indre øjenmuskler samt de neurologiske forbindelser til hjernens balancecenter i det indre øre (labyrintsansen).
  • Lysfølsom: Her optræner jeg de indre øjenmuskler samt de neurologiske forbindelser, da det kan være den nedsatte lukkemekanisme i de indre øjenmuskler, der udløses over belysning af øjet, og denne kan optrænes ved hjælp af fokuseringsmuskeltræning. 
  • Svært ved at gribe en bold, parallelt parkere eller anden afstandsbedømmelse: Dette kræver godt 3D-syn, der optrænes via ydre og indre øjenmuskler samt de neurologiske forbindelser til hjernens balancecenter i det indre øre (labyrintsansen). Derefter optrænes øjnenes synsfelter til at ramme samme sted og klartsynet både på lang afstand og tæt på, så 3D-syn eller stereosyn, der kan benyttes til en god afstandsbedømme.
  • Svært ved at orientere sig (f.eks. i store indkøbscentre): Her optræner jeg igen øjenmuskleren samt de neurologiske. Derefter optrænes øjnenes synsfelter til at ramme samme sted. Sidst optrænes klartsynet både på lang afstand eller tæt på, så skifte mellem alle varerne eller butikkerne uden ubehag eller mistet orientering.
Billede03.jpg



DISSE SYMPTOMER KAN SKYLDES HØREBESVÆR:

 

  • Svært ved at huske beskeder og/eller tabeller: Først optrænes samhørelse, så begge lydbølger omdannes og rammer hjernens lydmodtagelsescenter på samme tik delllt kalder jeg for samhørelse, derefter opøver jeg det at huske beskeder via hjernens centre for det det talte ords hukommelse.
  • Svært ved at stave lydrette ord, høre endelser eller have svært ved at læse ord der ikke kendes, hvor der skal huskes bogstavs lyde: Først optrænes samhørelse så begge lydbølger omdannes og rammer hjernens lydmodtagelsescenter på samme tid og kan sammensmeltes. Derefter opøver jeg det at huske lyde fra bogstaver og stavelser. Til sidst trænes det at kunne sige ord  med en flot og hurtig udtale/artikulation.
  • Svært  ved at huske de store tal over 10 (skal bruge 10 tabellen for at finde ud at sige f.eks. ”76”): Det at skal huske forskel på 60, 70, 80 og 90 er svært for mange af mine klienter, men efter at jeg opøver lydhukommelsen og synshukommelsen kan klienten huske, hvilke lyde der hører til hvilke tal.
  • Svært ved at koncentrere sig i rum med baggrundsstøj (som i et klasselokale): Her optræner jeg også samhørelse så begge lydbølger omdannes og rammer hjernen lydmodtagelsescenter på samme tid og kan sammensmeltes. Koncentration via synet opøves også. Ligeledes opøves kroppen til at kunne holde sig i ro uden medicin (f.eks. retalin) alt i alt en god koncentration. 
  • Mister overblikket i lange forklaringer: De af mine klienter der har en svag lyd- og ordopfattelse får optrænet samhørelse, så begge lydbølger omdannes og rammer hjernens lydmodtagelsescenter på samme tid og kan sammensmeltes. Derefter optrænes hukommelsen af det hørte og især sekvenshukommelsen af det hørte, så forklaringen kan huskes og forstås bedst muligt.
  • Talebesvær stammen eller ”str”-lyde bliver til ”gr” eller ”dr”-lyde: Først optrænes samhørelse, derefter optrænes mundmotorikken/koordination samt kropskoordination, da begge dele sidder i samme center i hjernen, og sidst er det artikulationen, der er vigtig at få på plads.
  • Hørebesvær (”hvad sagde du?”): Her optrænes samhørelse, der er flere af mine klienter der kommer ud af en klokke og for ros for sin mere aktive deltagen (dog ikke ved aldersbetinget nedsat hørelse ved ældre mennesker).
  • Gøre-, føle eller se-barn: Ved at optræne hørelse, hukommelse af det hørte, mundmotorik og artikulation så kan et gøre-, føle- og se-barn også lære via sin hørelse, det bliver altid nemmere at indlærer jo flere sanser der funger optimalt.
  • Har haft smerter i et øre ved forkølelse eller mellemøreproblemer: Mange af mine klienter har haft ondt i ørerne pga forkølelse e.l., og det kan være nok til, at der er ubalance i lydopfattelsen i hjernens lydcenter. Det er ofte værre, hvis der har været væske eller betændelse i mellemøret, men heldigvis kan det optrænes til bedring så tale eller stavning forbedres.
Billede04.jpg

 

DISSE SYMPTOMER KAN SKYLDES KROPSBESVÆR:

 

  • Sidder urolig på stolen: Primitive reflekser kan udløse uro i bækkenet og der kan være nedsat grundmotorik. Nogle har for stort et indtag af sukker eller have en ikke opdaget fødevareallergi/intolerance, derfor gennemgås dette med klienterne Nedsat grundmotorik: Her træner jeg de primitive reflekser på plads samt følesansen, muskel/led -og labyrint (vestibular)sansen til optimalt fungerende. På samme tid optrænes syn, hørelse og udtale så alle sanser funger optimalt.
  • Hyperaktiv eller underaktiv: Her træner jeg grundmotorikken og de primitive reflekser på plads, samt hjernens evne til at optage input fra alle sanserne samt gennemgår kosten så evt. medicin (retalin) undgås. Hjernen har de hvile stand der kaldes arausel denne kan opvirkes, ligeledes kan hjernens to nervesystemer (det paresympatiske og det sympatiske nervesystem) der fordeler blodforsyningen til enten mave tarm systemet eller til muskelerne og hjernen derfor er det også vigtigt at kende hvordan man ændre denne balance så det ikke er maven der får alt opmærksomheden. 
  • Er meget afhængig af at blive holdt om og nusset: Nogle kalder dem velcrobørn, da de klistrer til kroppen. Deres følesans skriger på at få massage eller kugledune/pude, dette træner jeg så op. 
  • Kan ikke lide mærker i tøjet, massage/berøring eller røre ved fedtede og klistrede ting: Nogle kalder det følesky eller taktilsky, følesansen er hypersensitiv og kan ikke lide berøring. Her er der vigtigt at vide, hvordan man får denne sans normaliseret, dette øves også i klinikken.
  • Sengevæder: Det er b.la. en primitiv refleks, der udløser vores bækkenmuskler, når vi er for små til selv at kunne gå på toilettet. Denne refleks udløses, når lænden udsættes for et tryk. Ved ca. 3 års alderen overtager bevidstheden ofte denne reflektoriske handling, dog ikke hvis de primitive reflekser ikke bliver overtaget optimalt af bevidstheden. Når vi i klinikken optræner de primitive reflekser og grundmotorikken forsvinder disse uvildige vand- og afføringsproblemer som oftest inden for 6 mdr. 
  • Nedsat balance og koordination: Her optræner jeg de primitive reflekser samt grundmotorikken derefter den bevidste balance samt koordinationen.
  • Svært ved at huske forskel på højre og venstre: Her optræner jeg højre/venstre samt rum- og retningsbevidsthed, så det bliver sjovt og nemt at kende forskel på højre og venstre. For at kende ”b” fra ”d”, verdenshjørnerne og klokken kræver det en god rum- og retningsbevidsthed heldigvis kan dette optrænes.
  • Tendens til at komme op at slås, svært ved de sociale relationer: Her optræner jeg følesansen, der ofte er for sensitiv. Når en følsom hud bliver strejfet, føles det som et slag og en rask dreng/pige slår igen. Når sensitiviteten trænes væk, forsvinder problemerne. 
  • Kropssmerter som ondt i nakken, ondt i knæet, kan ikke løbe eller gå langt: Her gennemgår jeg kroppens muskel/ledsans og får oprettet de skævheder eller stramme/slappe muskler, der måtte være. Koncentrationen er svær at få optimal med daglige kropssmerter, ingen kan koncentrere sig, når man har ondt. Når kroppen rettes, styrkes og gøres smidig, forsvinder smerterne oftest. Jeg har et tæt samarbejde med en fysioterapeut med bindevævsmassage som speciale og en kiropraktor der har lavet en Ph.d. i nakkemusklerne ved piskesmæld.




Årsagsbehandling af læringsbesvær og manglende læringsstile.

 

  • Iltmangel eller andre komplikationer ved fødslen
  • Født for tidligt
  • Adopteret og måske ikke stimuleret optimalt, før barnet kom til Danmark
  • Fra familier med 2 sprog i hjemmet
  • Har ikke rullet som helt lille
  • Har ikke krøbet/ kravlet så meget som lille
  • Lange sygdomsperioder, feberkramper eller lign.
  • Har en eller flere gange haft smerter, væske eller betændelse i ørerne.
  • Skelen, ”dovent” øje eller brille, dobbeltsyn.
  • Traumatiske slag mod hoved eller nakke (piskesmæld)
  • Blødninger, tumorer e.l. i hjernen

 

 



© 2017 Syn & Indlæring
Webzoo - Joomla design