Forside arrow DR på Besøg
 
 
 
Laura - indlæringsproblemer

Lauras historie – indlæringsproblemer:

Laura er i dag 9½ år og en meget frisk og vellidt pige af såvel familie, venner og skolekammerater. Sådan har det heldigvis altid været og gudskelov for det, for hun har godt nok lavet mange mærkelige ting og næsten altid kommet galt af sted. (Klippekort til skadestuen).

Laura er altid glad og tilfreds med livet, hun går tit lige ind ”under huden” på folk.

Jeg blev sygemeldt i 14. uge af graviditeten pga. blødninger. Jeg fik som så mange andre besked om at slappe af og passe på maven.

Fødslen gik super godt, nemt og dejligt.

2 mdr. efter fødslen kom den første mellemørebetændelse, og samtidigt sagde fysioterapeuten, at Laura skulle ligge lidt mere på maven, hvilket Laura ikke syntes var sjovt.

6.mdr. gammel og 5 mellemørebetændelser rigere blev Laura henvist til hørecentralen, fordi pludren udeblev.

Herhjemme havde vi lagt mærke til, at Laura ikke kunne lide at blive lagt ned på puslebordet eller blive taget op af badet for så at blive lagt ned på et håndklæde, og da hun var vores andet barn, vidste vi, at det ikke var normalt, så jeg lagde hende ned tusinde gange 3 uger i træk, og så kunne hun tåle det.

Så var der trappen, den kunne hun heller ikke lide. Om hun lå oppe på skulderen eller i armene var lige fedt, hun rystede og græd. Jeg praktiserede samme fremgangsmåde som sidst. Og det ville sige op og ned af trappen til hun kunne holde det ud.

Laura fik dræn i, da hun var 8 mdr. gammel, og hun begyndte at pludre og udvikle sig helt efter bogen. Hun vendte sig fra ryg til mave og tilbage igen, hun krøb, kravlede og sad ”til tiden”, og hun gik som 13 mdr.

Da Laura var 2½ år fik jeg kommunens børnefysioterapeut til at se på hende. Jeg syntes ikke, at det kunne være rigtigt, at hun altid skulle falde over kantstenen, gå ind i døren eller vælte mælkeglasset. Hun syntes, Laura var en velfungerende pige, og der var ingen ”fejl”. Samtidig havde jeg hende til øjenlæge som ligeledes sagde god for hendes øjne.

Laura har altid gået til både gymnastik, svømning og ridning, fra hun var 3 år. Hun elsker at bruge sin krop og er faktisk temmelig god til svømning.

Som 6-årig havde jeg Laura til optiker, hvorfor jeg gjorde det, ved jeg ikke. Jeg tror, det var fordi hun overhovedet ingen perleplader lavede. Han sagde, at Laura havde en skjult skelen, og det kunne hjælpes på vej med en brille. Laura fik briller, lige som hun skulle starte i 0.klasse.

3 dage inde i skoleåret var Laura blevet drillet så meget med sine briller, at hun ikke vil bruge dem mere.

Til den afsluttende samtale i 0.klasse fik vi at vide, at der skulle ske noget med Laura, hvis hun skulle klare sig i 1. klasse. Heldigvis tog Laura selv et stort spring i sommerferien det år.

Da Laura skulle starte i 1. klasse startede jeg på Bøgelundkurset (1 årig motorik uddannelse. Og jeg skal lige love for, at jeg fik øjnene op for, hvad min lille pige havde været igennem hele sit liv. Det var også her, at jeg hørte om Dorthe Borgkvist.

Laura kom igennem 1. klasse med mange skænderier om lektier og samtaler med læreren om, at vi skulle stramme op omkring opdragelsen.

OPDRAGELSEN

September 2004 startede vi hos Dorthe.

Dorthes test viste, at Lauras øjenbevægelser var som en 4-årig, og hun kunne ingen af de motoriske opgaver, der blev præsenteret for hende. Det var en meget nedslående oplevelse, og jeg var så ked af det. Hvorfor havde lægen ikke sagt, at jeg skulle stimulere babyen i maven, selv om jeg var sygemeldt? Hvorfor var der ingen sundhedsplejerske, fysioterapeut eller pædagog, der vidste, at den var gal med Lauras sanser?

Træning, træning, træning og ingen læsning, før Dorthe sagde, at øjnene var trænet op til det. Laura har knoklet med alle de øvelser, som Dorthe gav os, nogle sjove for hele familien, andre så svære at Laura sommetider ønskede Dorthe hen hvor peberet gror! Første gang vi så, at denne træning hjalp var, da vi var på skiferie vinteren 2005. Laura, der plejede at sætte skispidserne mod dalen og køre rigtig stærkt, begyndte nu at bruge det hun tidligere havde lært på skiskolerne, de andre år vi havde været afsted. Laura kunne nemlig nu holde balancen, når hun svingede.

I sommerferien 2005 holdt vi pause fra hele træningen, og så rykkede Laura. Lige pludselig kunne hun tegne. Lige pludselig kunne hun finde vej. Lige pludselig var det fedt at gå ind i en boghandel og købe bøger. Efter ferien finpudsede vi øjnene og de sidste motoriske øvelser, blandt andet højre-venstre bevidsthed som voldte Laura en del besvær.

På 1 år og 4 mdr. har Laura trænet sine øjne op, så de nu svarer til en på 8 år. Vi ved, at der nu ligger et arbejde m.h.t. læsning, men det er ikke svært nu (nu er det kun dovenskab).

I dag er det en fornøjelse at se Laura til svømmekonkurrencer eller høre, at hun er så god til at sjippe, at hun ikke får ekstra chancer, som de andre i klassen. Det er en fornøjelse at få tegninger fra hende, der er andet end en streg (slange). Nu er det heste, hunde eller indrettede huse. Det er en drøm at sige: ”Du skal i gang med at læse nu” og så tøsen svarer: ”ja, nu henter jeg bogen” Det er ligeledes fantastisk at komme til samtale på skolen, der er kun roser til Laura, og hun ligger i midten af klassen i læsning, så helt galt er det jo ikke.

Vi er stadig kede af de mange knubs, Laura har taget imod i hendes første år, men vi er utrolig glade for, at det nu er en anden pige, vi sender af sted hver morgen til skole.

Denne form for kombineret motorik og synstræning har været helt fantastisk for Laura. Det er utroligt ærgerligt, at ikke flere ”fagfolk” kender til denne metode og teorien, der ligger bag. Tænk hvor det kunne have hjulpet Laura meget før.

Til sidst vil vi give disse råd:

Træningen er hård at komme igennem, men det betaler sig, så hold ud, selv om det ser sort ud.

I løbet af træningen er det en god ide at tage læreren med ud til klinikken, det giver en lidt anden dialog og forståelse for det, barnet arbejder med.

Med venlig hilsen

Line Frederiksen

Mor til Laura.

 



© 2018 Syn & Indlæring
Webzoo - Joomla design